Institut 3, Planlægning, Kustakademiets Arkitektskole, København

Obligatorisk kursus for alle 3 års studerende, efterår 2004

0.331 LANDSKAB OG BY - TIDSLIGHED OG STEDSLIGHED

Opdateret 13.12.2004:

36 studerende er ikke blevet godkendt, da deres tilstedeværelse har været for lille eller slet ingen. De får en opgave stillet i stedet - se link nedenfor. Lister over godkendte / ikke godkendte studerende p.t. vil blive tilsendt respektive afdelingssekretærer, således at det kan blive oplyst i næstkommunde uge - fra 14 eller 15 december.

Information om godkendt / ikke godkendt samt stillet ekstra opgave findes her:

http://homepage.mac.com/bogronlund/0331opgave.htm

Jeg vi samtidig benytte lejligheden at takke alle de deltagende studerende og lærere. Fra næste år vil vi prøve at få skolen til at gå med til at lægge et lignende 3.års kursus på et andet tidspunkt på dagen og i et mere kompakt og sammenhængende forløb, ligsom alle vil få en eller anden form for opgave foruden forelæsningerne - for at komme fri af stram tilstedeværelseskontrol, der har vist sig ikke at være hensigtsmæssig. Der vil også blive andre justeringer.

Og tak for de mange gode og nyttige kommentarer på evalueringsskemaerne.

Mange hilsener

Bo Grönlund, bo.gronlund@karch.dk, mobil 40525181

______________________________________________________________________

Institut 3, Planlægning, Kustakademiets Arkitektskole, København

Obligatorisk kursus for alle 3 års studerende, efterår 2004

0.331 LANDSKAB OG BY - TIDSLIGHED OG STEDSLIGHED, 10 onsdage i uge 38-49 (minus uge 41 og 47) kl. 16-17.30 i Festsalen for 3. års studerende. Lektor Bo Grönlund i samarbejde med Professorerne Jens Kvorning og Steen Høyer samt lektor Lars Gemzøe.

Kursets temaer er landskabets og byens udvikling - idéer, arkitektoniske problemstillinger og aktuelle eksempler.

15.9 Tidslighed og stedslighed - fænomenologiske, historiske og rumlige tilgange (BG)

22.9 Byplanlægningens og byarkitekturens udvikling (JK)

29.9 Milepæle i havekunstens historie (Renæssancen, Barokken, den engelske have) (SH)

13.10 Det danske landskabs tilblivelse (SH)

20.10 Det danske landskab - kulturlagene (SH)

27.10 Aktuelle tendenser i landskabs- og havekunst fra modernismen til i dag (SH)

3.11 Introduktion til det danske bysystem (JK)

10.11 Introduktion til den aktuelle by- og planlægningsdebat - aktuelle tendenser i byplanlægningen / urban restrukturering (JK)

24.11 Byliv og byrum - aktuelle tendenser / Urbanitet som fænomen (LG/BG)

1.12 Det globale landskab, miljøspørgsmål og den nye megabyer (Gustavo Ribero)-(GRs præsentation er hele hans tekst til forelæsningen samt mange billeder og links - det ligger på en side for sig selv)

Kursusleder: Bo Grönlund bo.gronlund@karch.dk mobil 40525181,

kontor i Center for Byplanlægning, Beklædningsmagasinet, øverst.

Kursussekretær: Elisabeth Palner elisabeth.palner@karch.dk tel 32686635

kontor i Sdr. Kontorbygning st. t.v.

Kursets hjemmeside: http://homepage.mac.com/bogronlund/0331hjem.htm

Fra en gang i oktober vil kurset også være at finde i et eget kursusrum på KA-net

Hjemmesiden / kursusrummet vil blive udbygget med mere information, flere links og litteraturlister efterhånden som kurset skrider frem.

_____________________________________________________________________

Nogle links til den danske by- og landskabsverden:

Organisationerne:

Danske Arkitekters Landsforbund http://www.dal-aa.dk/

Foreningen af Byplanlæggere http://www.fabnet.dk/

Danske Landskabsarkitekter http://www.landskabsarkitekter.dk/

Dansk Byplanlaboratorium http://www.byplanlab.dk/

Hovedstadens forskønnelse http://www.fhf-forskoennelse.dk/

Foreningen for by- og bygningskultur http://www.byogland.dk/

Staten:

Miljøministeriet http://www.mim.dk/

Miljøministeriet Landsplaneafdelingen (LPA) http://www.lpa.dk/

LPA litteratur http://www.lpa.dk/Topmenuen/Publikationer/Publikationer.htm

Skov- og naturstyrelsen http://www.skovognatur.dk/forside/

Forskningscenter Skov og landskab http://www.sl.kvl.dk/

Forskningscenter By & Byg http://www.by-og-byg.dk/

Danmarks Statistik http://www.dst.dk/

Kort og Matrikelstyrelsen http://www.kms.dk/

Trafikministeriet http://www.trm.dk/sw232.asp

Vejdirektoratet http://www.vejdirektoratet.dk/vejdirektoratet.asp?page=company&objno=11

Økonomi- og erhvervsministeriet http://www.oem.dk/

Erhvervs- og byggestyrelsen http://www.ebst.dk/ (bl.a. by og bolig)

Kvarterløft http://www.inm.dk/Index/mainstart.asp?o=27&n=0&s=4

Indenrigsministeriet http://www.im.dk/Index/mainstart.asp?o=1&n=3&s=4

Strukturreformen http://www.im.dk/Index/mainstart.asp?o=108&n=1&h=8&s=4

og http://www.im.dk/Index/mainstart.asp?o=104&n=1&h=8&s=4

Danmark.dk http://danmark.dk/portal/page?_pageid=34,43811&_dad=portal&_schema=PORTAL

Regionerne:

Amtsrådsforeningen http://www.arf.dk/Index.htm

Amternes og kommunernes forskningsinstitut AKF http://www.akf.dk/

Københavns Amt http://www.kbhamt.dk/

Frederiksborgs Amt http://www.frederiksborgamt.dk/

Roskilde Amt http://www.ra.dk/

Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) og HT http://www.hur.dk/

HUR Regionplan 2005 på vej http://www.hur.dk/6FE8DAD1-C9F0-4301-909F-527A0D07C4DC.W5Doc

HUR Regionplan 2001 http://www.hur.dk/3a836019-16d9-427f-887e-8183fa642b43.W5Doc?mid=D7297D33-387F-40D4-BDF8-19FE2FC9E9F1

HUR/HSK regional statistik http://www.hsk.dk/ og

http://www.hsk.dk/copenhagen-region/in_europe.html

HSK Region kort http://www.hsk.dk/copenhagen-region/regionen.html

HSK Areal brug http://www.hsk.dk/publikation/kommunekort-2000.pdf

HSKArea brug detaljeret http://www.hsk.dk/publikation/Kortbog2000.pdf

Copenhagen Capacity: http://www.copcap.com/

Port of Copenhagen: http://www.cphport.dk/kha/khadocs.nsf

Kommunerne:

Kommunernes Landsforening http://www.kl.dk/

Kommunedata/KMD http://www.kommunedata.dk/ eller http://www.kmd.dk/

Links til danske kommuner og amter http://dk.dir.yahoo.com/politik_og_forvaltning/Amter_og_kommuner/

Københavns kommune http://www.kbhbase.kk.dk/ og http://www.kobenhavn.dk/

KBH By og trafik http://www.kbhbase.kk.dk/kbhbase/service.nsf/url/byogtrafik

KBH Arkitektur http://www.planogarkitektur.kk.dk/

KBH kommuneplan http://www.kbhbase.kk.dk/kbhbase/pegasus.nsf/url/om_kommuneplan

KBH Blå Plan http://www2.kk.dk/kbhbase/pegasus.nsf/url/blaaplan

KBH husbådsplan http://www.kbhbase.kk.dk/kbhbase/pegasus.nsf/all/DA4047B1E28DC45741256D4D004973B2

KBH Byskabsatlas http://www.planogarkitektur.dk/12Byskabsatlas/12byskabsatlas_forside.html

Københavns havn:

http://www.cphport.dk/kha/khadocs.nsf

Orestad and Metro http://www.orestad.dk/ og http://www.m.dk/

Gammeldok Dansk Arkitekturcenter: http://www.gammeldok.dk/ og

http://www.tooperfect.dk/ og http://www.dac-rethink.dk/

Danske kort:

http://www.kms.dk/C1256C62002F8C6B/

http://www.krak.dk/scripts/kraktourist/krakdk_forside_tourist.asp

http://www.mtcs.dk/mapcph.htm

Tidskifter:

(minimum som by- og landskabsinteresserede arkitekter i Danmark læser)

Arkitekten (DK) indholdsoversigt seneste nr.

http://www.arkfo.dk/front_frame.php?sprogvalg=0&PHPSESSID=4da5b931fb8bb42f0ecf6ab679da5f64

Byplan - indholdsoversigt seneste nr:

http://www.arkfo.dk/front_frame.php?sprogvalg=0&PHPSESSID=4da5b931fb8bb42f0ecf6ab679da5f64

Byplannyt (gratis på http://www.byplanlab.dk/byplannyt/ )

Landskab - inholdsoversigt seneste nr:

http://www.arkfo.dk/front_frame.php?sprogvalg=0&PHPSESSID=4da5b931fb8bb42f0ecf6ab679da5f64

Teoretisk interesserede / forskningsinteresserede læser også:

Nordisk Tidskrift for Arkitekturforskning http://arkitekturforskning.nu/tidskrift/tidskrift.html

Københavsinteresserede læser også:

Hovedstaden (fra Hovedstadens forskønnelse)

_______________________________________________________________________

Institut for Planlægning, Kunstakademiets Arkitektskole, forskning:

Publikation: Byforskningens rum, udstilling og katalog, 2002:

http://www.karch.dk/udgivelser/publikationer/ShowPublication.asp?intPublicationID=88&strLanguage=DK

Publikation: Bolig og byforskning - metoder og processer, 2003

Se også under http://www.karch.dk/ >forskning >institutter og >forskning>centre

Instituttet har følgende centre:

- Center for Byplanlægning

- Center for Byrumsforskning

- Center for Idræt og Arkitektur

- Center for Internationale Udviklingsstudier

- Laboratoriet for Boligbyggeri

______________________________________________________________________

Bo Grönlund's hjemmeside: http://bo.gronlund.homepage.dk/

Bo Grönlund: Begreberne 'by', 'landskab' m.m http://homepage.mac.com/bogronlund/BG_definitioner.htm

_______________________________________________________________________

Litteratur om stedsteori:

Christian Norberg-Schulz bøger (udvalgte):

- Genius Loci - Topwards a Phenomenology of Architecture, 1980

- The Concept of Dwelling, 1985

- Architecture: Meaning and Place, selected essays, 1988

- Nightlands - Nordic Building, 1996 (Norsk udgave: Nattelandene)

- Architecture: Presence, Language, Place, 2000 (Norsk udgave: Stedskunst. NB! Den engelske udgaves del om arkitekturens sprog mangler i norsk udgave).

_______________________________________________________________________

Jens Kvornings forelæsning: Byplanlægningens og byarkitekturens udvikling

Litteratur og links:

Jens Kvorning: Modernismens genkomst i bytænkningen og byplanlægningen

- i Jens Cchjerup Hansen og Claus Bech-Daniellsen (red): Modernismens genkomst - en antologi, Arkitektens forlag / Statens Byggeforskningsinstitut, 2001 side 63-96

Nogle gode oversigtværker om byplanlægningens og byarkitekturens historie:

A. E. J. Morris: History of urban form - before the industrial revolutions, 3rd edition, New York, 1994.

Leonardo Benevolo:

- The History of the City. - London : Scolar Press, 1980 (primært billedværk)

- The Architecture of the Renaissance. Vol. 1-2, London, Routledge, 1978 (repr.2002).

- The Origins of Modern Town Planning. London, Routledge & Kegan Paul, 1967.

- History of Modern Architecture.Vol. 1.-2, London, Routledge & Kegan Paul, 1971.

Spiro Kostoff:

- The City shaped. Urban patterns and meanings through history, London, Thames and Hudson,1991/1999.

- The City assembled. The elements of urban form through history, London, Thames and Hudson,1992.

Internet links:

UC Berkely Library, USA: Urban and planning history and Urban Design (Bibliographies)

http://www.lib.berkeley.edu/ENVI/histplan.html

http://www.lib.berkeley.edu/ENVI/urbhist.html

John W. Reps, Professor Emeritus, Cornell University, USA: Urban Planning, 1794-1918: An International Anthology of Articles, Conference Papers, and Reports:

http://www.library.cornell.edu/Reps/DOCS/homepage.htm

Om CIAM:

http://www.tu-harburg.de/b/kuehn/lec21.html

http://www.open2.net/modernity/4_2.htm

Om Tendenza:

http://architronic.saed.kent.edu/v7n1/v7n104a.html

Om New Urbanism:

http://www.cnu.org/index.cfm

Open Directory Project: Urban and regional planning:

http://dmoz.org/Science/Social_Sciences/Urban_and_Regional_Planning/

se f.eks.

http://www.planetizen.com/

http://www.cyburbia.org/

Open Directory Project: Architecture, History:

http://dmoz.org/Arts/Architecture/History/

RIBA links on the web:

http://members.riba.org/library/rlinks.htm

http://www.architecture.com/go/Architecture/Reference/Links_1451.html

Danske 'Arkade' - se under arkitektur og planlægning:

http://www.arkade.dk/

________________________________________________________________________

Steen Høyer: Milepæle i havekunstens historie

- FRANSK & ENGELSK HAVEKUNST

Forelæsningens titel antyder, at der skulle være en særlig fransk og en særlig engelsk stil inden for havekunsten. En ren geometrisk have, og en fri organisk have. Helt så enkelt forholder det sig imidlertid ikke.

Det man kalder den formelle, arkitektoniske have, når sit højdepunkt i Frankrig under Louis XIV's enevælde, Det mest kendte anlæg er Versailles, udformet 1661 af havearkitekten Le Notre. - Kun 70 år efter Versailles' færdiggørelse anlægger havearkitekten William Kent i 1737 Rousham i Oxfordshire, - en åben landskabelig have, der ligesom Versailles danner forbillede og inspiration frem til i dag. Det er disse højdepunkter, der foranlediger forelæsningens titel, - men de to formgivningsmæssige principper har levet side om side i tanke og handling fra den tidlige renæssance til i dag, - i geometriske have- og terrasse-anlæg som husets udestuer, eller åbne jagt- og landskabsparker.

Barokkens egentlige landvinding er at fokusere på - og så at sige legemliggøre - rummet. Huset/slottet som element, som objekt, eller et afsluttet hele bliver sekundært, og det egentlige arkitektoniske greb bliver - kort fortalt - at gå fra hus til rum, og via en ren rumkomposition, så at sige smelte arkitekturen ind i universet som et absolut system. En ikke helt ringe ambition - der måske lykkedes i kraft af - og som billede på - den politisk, økonomiske udvikling mod den nationale centralstat, væk fra den autonome bystat.

Erfarings- og oplysningstidens filosoffer bringer det individuelle, friheden og følelsen ind som parametre, - i modsætning til de kontinentale filosoffers forsøg på at nå den almene og absolutte model, Tankegangen hos John Locke, og senere David Hume og Rousseau er en klar parallel til den demokratisering, der spirer i parlamentarismens og liberalismens individuelle systemer. Subjektdyrkelsen kan siges at dele sig i to retninger, - den subjektive association, passionen der spejles i det eksotiske, det gotiske eller orientalske, - og det almene empiriske forsøg på at nå fælles skønheds- og dannelsesidealer, primært inden for en antik, græsk nyklassicisme.

Den grundlæggende model er en ukunstlet og frigjort have, uendelig i sin visuelle sammensmeltning og spejling af det omgivende åbne græsningslandskab med et flydende rum mellem lunde og småskove. Landskabet er ikke geometrisk bestemt, men bevidst komponeret efter billedkunstens arkadiske forbilleder

Vi lever som nævnt i en periode hvor liberalismen, individet og friheden er i centrum. Med den åbne by kan vi betegne tiden som romantisk og landskabelig. Informationssamfundets struktur er anderledes end tidligere, organisering og udtryk bliver ny og med andre forbilleder - men den by-landskabelige scenografering er tydelig - og vi kan se eksempler på vægtning af stoflighed og intimitet i den nyere landskabskunst. Grundlæggende handler det om orden og uorden - geometri og organisk "tilfældighed" - og dermed om balancen mellem kontrol og frihed.

LITTERATUR

C. Th. Sørensen: Havernes oprindelse, Arkitektens Forlag 1963

Andersson & Lund: Havekunst i Danmark, Arkitektens Forlag 1990

Lund, Stephensen & Lund: Danmarks Havekunst I - III, Arkitektens Forlag 2000

CThSørensen: Europas Havekunst, Gads Forlag 1959

Reh & Steenbergen: Architecture and landscape, Prestel 1996

Reh & Steenbergen: Italian villas and gardens, Toth 1992

G Jellicoe: The landscape of man, Thames & Hudson 1987

Yderligere litteratur vedrørende havekunstens rum:

(Steen Høyer, 2000, rev.2002, studieafd.1, By- og landskab)

Danske, enkeltværker

C.Th.Sørensen: Haver, Tanker og arbejder, Ejlers F. 1975

C.Th.Sørensen: 39 haveplaner, Arkitektens Forlag 1966

Andersson/Høyer: C.Th.Sørensen - en havekunstner, Arkitektens Forlag 1993

Festskrift tilSven-Ingvar Andersson, Arkitektens Forlag 1994

Danske oversigtsværker

Andersson & Lund: Havekunst i Danmark, Arkitektens Forlag 1990

Malene Hauxner: Fantasiens Have, Arkitektens Forlag 1993

A. Lund: Guide til dansk havekunst, Arkitektens Forlag 1997

Internationale oversigtsværker

J. Corner/Mc Lean: Across the American Landscape, Yale 1996

J. Corner/Antologi: Recovering Landscapes, Princeton 1999

A. Spirn: The lanquage of landscape, Yale 1998

Katalog: Refer Paisatges, Arqui/themas 2000

Katalog: Remaking NL, s@m 2000

Katalog: Danmarksbillede, Arkitektskolens Forlag 1998

Katalog: Sven-Ingvar Andersson-2002, Arkitektens Forlag 2002

Tidskrifter: 'Lotus', 'Topos' og 'Landskab'

Supplerende litteratur

Martin A. Hansen: Dansk vejr, Hasselbalch 1953

I.Illich: H2O og glemslens vande, Politisk Revy 1989

Allan de Waal: Landskaber i bevægelse, Ejlers Forlag 1991

__________________________________________________________________

Litteratur til Steen Høyers forelæsninger om

Det danske landskab

Atlas over Danmark - Axel Schou - Det Kgl. Danske geografiske selskab - 1949

Danmarks Natur - Politiken 1970

Danmark - Gyldendals Egnsbeskrivelse - 1970

Danmark - J.P. Trap - Gad - 1959

Guide til det danske landskab - Vejre og Vikstrøm - Rhodos - 1995

Det danske landskab - Peter Brogaard - KA - 1975

Den danske revolution, 1500 - 1800 - Thorkil Kjærsgaard

Fredede områder i Danmark - K. Dahl - Danmarks Naturfredningsforening - 72-96

Den jyske vestkyst - Tougaard & Meesenburg - Bygd - 1978

Flyfoto - Atlas Danmark - Bygd / Geografisk Forlag - 1980

Geologisk kort over Danmark - Binzer & Stockmar - 1994

Geologi for enhver - J.M.Hansen - DGU - 1984

Geologiske kort over Danmark - Danmarks Geologiske Undersøgelser

Jordbundskort over Danmark - DGU

Landskabskort over Danmark - Per Smed - Geografisk Forlag

Almen litteratur:

Dansk Vejr - Martin A. Hansen - Hasselbalch - 1953

H2O, og glemslens vande - I. Illich - Politisk Revy - 1989

Landskaber i bevægelse - Allan de Waal - Chr. Ejlers Forlag - 1991

Danmarksbillede, forvandlingen i det 20. Årh. - katalog - KA - 1998

Nyere udenlandsk litteratur, landskaber alment:

Landscape Transformed - Academy Editions - 1996

Across the American Landscape - J.Corner - Yale - 1996

The Lanquage of Landscape - A. Spirn - Yale - 1998

Recovering Landscape - J. Corner - Princeton A.P. - 1999

Links

Indlandsisen i Danmark - animation af inlandsisens udbredelse og tilbagetrækning

http://www.akira.ruc.dk/~malo/index2.html

Danmarks Geologiske Undersøgelse

Danmarks Meterologiske Institut

Danmarks Naturfredningsforening

Det Kgl. Danske Geografiske Selskab

geologi.dk http://www.geologi.dk/geoemner.htm

________________________________________________________________

Tekst vedrørende Steen Høyers forelæsning 20.10. om Det Danske Landskab - kulturlagene - svarer omtrent tekstdias från forelæsningen

Hovedpunkter i det danske landskabs historie - Oversigt over kulturlandskabets udvikling

Steen Høyer, Studieafdeling 1. KA, 1995 - 2004

Denne oversigt tegner primært udviklingen i landbruget, som hovedaktør i det danske landskab, - desuden er indføjet en kort landskabskarakteristik, - samt enkelte afgørende begivenheder inden for politik, byudvikling og transport.

_________________________________________________

12-15.000 f.Kr.

Seneste istid. Grundlaget for den nuværende landskabsform dannes ved isens afsmeltning. Klima, plantevækst og menneskelig aktivitet har siden påvirket og bestemt landskabets udvikling.

Fra at være et øde og åbent landskab dækkes landet først af græs- og buskvækst, senere birk og fyr. Som følge af det varmere klima bliver lind, elm og eg de dominerende træarter.

Indtil 4.000 f.Kr.

Siden istiden har landet, under vekslende klimatiske forhold, været dækket af tæt urskov, beboet af jægerfolk, svarende til landskabets naturlige overskud af fisk, skaldyr, vildt, bær og rødder. Bopladserne ligger typisk ved fjorde og beskyttede kystområder.

Ved ismassernes afsmeltning sker en landhævning, hvorved konturerne af den nuværende kystlinie dannes. Landhævningerne sker nord for isens hovedopholdslinie - Ringkøbing, Lolland - som reaktion på isens enorme tryk. Ismasserne havde en tykkelse på op til 2 kilometer, og efterlod Danmark som afsmeltningsmaterialer af sten og grus - i en gennemsnitstykkelse på cirka 50 meter. (20-200m).

4.000 - 500 f.Kr.

Nye kulturformer, rydning af skov, dyrkning af korn, husdyrhold, muliggjorde en langt større befolkning end under jægerkulturen. På grund af langsom regeneration af jordens grokraft, var det umuligt at have permanente dyrkede marker. Sten- og bronzealderens driftsform var svedjebrug. Efter dyrkning overgik områderne til overdrev og løveng, eller sprang i kratskov.

Landet er stadig dækket af skov, men med større og større lysninger, og glidende overgange mellem ager og skov. Bosætningen sker i tørre, lidt højere liggende områder, hvilket blandt andet ses af bronzealderhøjenes magtfulde landskabelige placering, - typisk i vandskelsområder, hvor også hovedfærdselsårerene kunne ligge mest tørre og sikre.

500 f.Kr. - 1000.

En klimaændring, der gav mere nedbør og lavere temperaturer, fremtvang en ændret kulturteknik. Kvæget måtte på stald om vinteren, og brugen af den ophobede gødning i forbindelse med den større nedbør gjorde, at markernes grokraft kunne regenere så hurtigt, at et fast bosætnings- og driftsmønster kunne opstå i jernalderen. Hovedforbindelsesvejene er typisk placeret i vandskellene. Vikingetidens togter og udvandringer er et resultat af boformens øgede befolkningstilvækst.

De opdyrkede områder vokser kraftigt mod lavere liggende, lidt fugtigere jorde, takket være indførsel af hjulploven, og landsbyer på 10-15 gårde vokser frem. Byg er, som i dag, vigtigste kornsort på gode jorde - rug og havre dyrkes på dårlige og sandede jorde.

I Østdanmark bliver Bøgen dominerende, på grund af de køligere og fugtige somre. På grund af den gradvise udpining af jorden, der sker som følge af en ensidig drift, må de opdyrkede områder forlades igen, og i Vestjylland er det lyngheden der indvandre sidst i perioden - som kulturprodukt af landbrugsdriften.

1000 - 1300.

En ny europæiske kultur, med bydannelse og handel nåede til Nordtyskland. Derved skabtes et markedsområde for danske landbrugsvarer. Primært stude, der kunne transportere sig selv over store afstande. Store nye landområder opdyrkedes og nye landsbyer opstod. Som følge heraf blev jernalderbøgeskoven så godt som ryddet i 11 - 1200 tallet. Kristendommen blev indført og hen mod 2.000 stenkirker blev bygget i denne relativt korte periode - nok det største landskabsarkitektoniske monument i Danmark nogen sinde. Den fri bondestand blev til fæstere, - økonomisk og juridisk bundet til den voksende adelsklasse.

Godt halvdelen af landet er opdyrket, - det åbne land er stadig opdelt af bevoksning, men bliver mere sammenhængende, - og struktureres af de tætliggende landsbyer og de altid synlige kirketårne. Handelsbyer, - politiske og gejstlige hovedsæder som Ribe, Viborg og Roskilde, - bliver senere selvstændige købstæder, opstår ved vigtige krydsningspunkter mellem vand- og landtransporter.

1300 - 1800 er i det landskabelige udtryk en ret stabil periode, men er her opdelt på grund af store samfundsmæssige ændringer.

1300 - 1500.

Misvækst som følge af klimaændringer. Desuden sker en ensidig udnyttelse af jorden, der forårsager forsuring, mordannelse, og jernudfældning i al-lag, hvilket forårsager sandflugt og udbredt lynghede. Befolkningstallet er omk. 1300 på omkring 1 mill. og forbliver konstant frem til omkring år 1800. Adelen styrkes på fæstebøndernes bekostning, og jordsamlingen til hovedgårde begynder på Østdanmarks frodige jorde inklusive Skåne.

Landskabsbilledet åbnes gradvist, men med små opdelte agre , stadig med diffuse overgange til skov med overdrev, løvenge og fritgående dyrehold, men med tætte, afgrænsede kirkelandsbyer som den dominerende bosætningsform i hovedparten af landet.

1500 - 1750.

Kirkens, kronens og adelens magt bliver afbalanceret omkring reformationen i 1536, men stadig på bekostning af fæstebønderne, der aflagde en del af afgiften i form af arbejdskraft på hovedgårdene, og kun fik sparsom tid til den halvkollektivt og urationelt dyrkede bondejord. Adelens stigende magt bliver bremset ved enevældens indførsel i 1660.

Købstæderne vokser med den stigende samhandel, særligt i Østersøområdet. Skovarealet, der både leverer al brændsel og al bygningstømmer til huse og skibe, er i slutningen af perioden helt nede på 10% af det samlede landareal, hvilket er yderst alvorligt, - skovens betydning taget i betragtning. "Hedebondekulturen" udnytter og vedligeholder heden ved afgræsning. Heden når sin største udstrækning mod år 1800, og dækker, inklusive højmoserne, størsteparten af det vestelige og nordlige Jylland.

1750 - 1800.

Landboreformernes periode. Nye økonomiske og kulturelle modeller kom til Danmark fra Europa. Forudsætningen for udviklingen var at adelens magt over bønderne kunne brydes af centralmagten, der sikrede og udbyggede bøndergårdene, blandt andet gennem udskiftningen, 1781, hvor de urentable, opstrimlede fællesjorde blev opgivet, og erstattet med samlede, selvstændige enheder med centralt placerede gårdanlæg i stjerneudstykninger. Denne rationalisering gennemførtes i over halvdelen af Danmark i perioden 1781 til ind i 1800-tallet og medførte den største menneskeskabte landskabsændring nogen sinde. Gårdene flyttes i et vist omfang fra landsbyernes fællesskab til udskiftede jorde, og landskabet tegner sig med større samlede marker og spredtliggende gårde, beskyttet af hegn, lunde og småskove. Det danske landskab kan nu siges at være fuldt opdyrket.

Det lidt forarmede, skovfattige landskab, med enkelte gårde, enge og overdrev, bliver i det 19.årh. første halvdel, guldaldermalernes ynglingsmotiv, - gerne i kombination med et nationalhistorisk mindesmærke. Disse, - set med vore øjne, - romantiserende landskabsbilleder er dybt præget i den danske folkesjæl, - fordi de som de første skildre særpræget i det danske landskab som hovedmotiv, og gør det med stor kunstnerisk styrke.

Men Gustav von Langen (1764) og Gram indfører nye rationelle skovdyrkningsmetoder. Skoven deles i dyrkningsfelter og nye arter indføres - Skovfyr, Lærk, Ædelgran, Ahorn og Avnbøg, foruden Rødgran, der bliver Danmarks mest udbredte, i en nåleskov der skal udgøre 2/3 af skovarealet.

Stavnsbåndets ophævelse i 1788 samt en lang række nye landbrugslove, der iblandt bestemmelser om oprettelse af husmandsbrug, fornyer Danmarks hovederhverv, - dog ikke uden modstand fra godsejerne, der måtte afgive en del privilegier.

I samme opstår en ny klasse, købmandsstanden, der på baggrund af fragt og handel med kolonierne skaber en selvstændig handelsflåde, i denne florissante periode, og bliver en magtmæssig og kulturel faktor på linje adel og kirke.

Byerne styrkes yderligere og nye opstår i forbindelse med den tidlige industrialisering, der var baseret på vandkraft. De store chaussébelagte og retlinede kongeveje bliver anlagt primært omkring København ved 1700-tallets begyndelse, men var betalingsveje. Byernes vækst kræver godstransporter og ved vejreformen i 1793 bliver hovedvejsystemet i Danmark udbygget af staten. Handelens, håndværkets og industriens vækst optager en stor del af landproletariatet, trods de mange landboreformer, der overvejende tilgodeser de frie, selvstændige bønder.

1800 - 1875.

Skovforordningen fra 1805, fredskovslovgivningen samt en række andre nye skovlove sikre og fornyer de sidste skovarealer, - blandt andet med en præcis grænse mellem skov og åbent land som følge. Lovgivningen opstod som følge af, at forbruget af skov til foder, tømmer og brændsel var langt større end tilvæksten, og der ganske enkelt opstod forsyningsproblemer, blandt andet accentueret af tabet af flåden til Admiral Nelson i 1801.

Hede og overdrev blev opdyrket efter udskiftning og nye landbrug opstod på de opdyrkede arealer. Hedeselskabet stiftedes 1866 som landindvindingsprojekt efter krigen i 1864. Lammefjorden indvindes 1874. Store dele af heden blev udlagt til plantage hvorved skovarealet steg væsentligt, - fra kun 2% til 12% af det samlede areal. Importen af stenkul fra England redder Danmarks energiforsyning fra total kollaps.

Dræning og mergling sætter sit præg på landskabet i første halvdel af 1800tallet. Kløveren anvendes som afgrøde, hvilket giver kvælstof til jorden, og er forudsætningen for den produktion af vinterfoder, der skal til for at skabe den animalske eksportomlægning. Det bliver andelsbevægelsens styrke i et kornfyldt Europa.

Med de præcise skovbryn og de spredt liggende gårde dannes det nuværende danske landskabsbillede. Landbrugene varierer fra 10-30ha, hvilket er cirka en tredjedel af størrelsen i dag.

Danmarks grundlov udstedes 1849. Byerne vokser kraftigt fra midten af århundredet, hvor dampmaskinen nu driver den ny industri. Dampskibene vinder frem, og søfarten er stadig den dominerende transportform. Den første jernbane fra København til Roskilde anlægges i 40erne, og Århus - Randersbanen anlægges i 60erne.

1875 - 1945.

Import af billig amerikansk korn via skib og bane, primært til det engelske marked, skaber en epokegørende omlægning af den danske produktion til en intensiv, forædlet animalsk og vegetabilsk produktion. Generelt er det forædlingen af produkterne der er industrilandenes behov, animalsk eller vegetabilsk, og forarbejdnings- og distributionsleddene baseres på den gamle, kollektivt orienterede bondekultur, - andelsbevægelsen opstår - og store dyrehold kan etableres, på baggrund af kløveren, der er egnet til ensilering, og dermed som vinterfoder.

Først fra 1910 har byerne i Danmark et fødselsoverskud - hvilket skyldes de forbedrede sanitære forhold, som følge af offentlig kloakering og vandforsyning. Hidtil var byernes vækst alene betinget af større tilflytning fra landdistrikterne. Den første danske lov om byplanlægning vedtages i 1925. Københavns fingerplan offentliggøres i 1947, og i forlængelse heraf vedtages Byreguleringsloven i 1949, hvor der indføres bestemmelser om inder-, mellem-, og yderzoner. Denne lov sikre i yderzonerne det åbne land mod byggeri, der ikke er knyttet til landbruget. Denne lovgivning er unik i europæisk sammenhæng, og udgør en af de vigtigste faktorer i det danske landskabsbillede. Periodens nye landskabselementer bliver ler- og grusgrave som følge af byvæksten. Karrébyens røde tegltage sætter præg på byerne i landskabet - stationsbyerne vokser og kirkebyerne sover ind fra 1880erne - og ved århundredeskiftet danne borgerskabet forstæder ved udflytning til fjord og bælt.

Jernbanen ruller bugtende, næsten vandret med kun 2-3% stigninger gennem nye og ekspanderende byer og landskaber - og bliver det dominerende transportmiddel fra 1850erne og ca. 80 år frem, - el- og telefonmaster måler sammen med vejtræerne det spirende tekniske landskab. Men forbrændingsmotoren er fremtiden og bilen vinder langsomt indpas i det nye århundrede. Socialdemokratiet har fra århundredeskiftet til efter 2.verdenskrig sin egentlige storhedstid, og grundlaget for det nuværende demokratiske velfærdssamfund dannes.

Selvstændige naturfredningslove vedtages 1917, - og revideres i 1937 af Stauning, bl.a. med indførelse af offentlig strandret. I 1992 erstattes Naturfredningsloven med en udviddet Naturbeskyttelseslov. Råbjerg Mile blev allerede fredet som kulturhistorisk minde i 1901, da der kunne foretages frivillige kancellifredninger allerede fra 1810. Typisk var objektfredninger, enten af nationalhistoriske eller videnskabelig interesse.

1945 - 1972.

Mekanisering og rationalisering affolker landbruget for medhjælp og heste. De 500.000 hestes foderarealer af græs og havre overgår til bygmarker. Produktionen stiger, men landbrugets økonomiske forhold forringes stadig i forhold til andre samfundsgrupper, der nyder godt af den økonomiske inflationspolitiks højkonjunktur.

Loven om by- & landzone vedtages i 1969.

Det åbne landskabsbillede bevares stort set, men med den kraftige forstadsbyvækst går byens rumlige grænser i opløsning, og byernes tekniske anlæg og forsyningslinier trækker stadig tydeligere spor gennem landskabet, nu i en storskala, uden relation til det lokale landskab de gennemskærer. Et nyt Danmarksbillede opstår.

Fra 1960 til 1975 bygges lige så mange nye etagekvadratmeter, som der samlet hidtil er bygget i danmarkshistorien. Helsingørmotorvejen indvies i slutningen af halvtredserne, bilen bliver folkeeje og godstransporten foregår fremover på store containertrucks.

Fra 1960 udbygges motorvejsnettet, der i dag er næsten fuldført.

1972 -

De små landbrug forsvinder som selvstændige enheder. Veldrevne, specialiserede enheder over 50ha overlever. Kun 5 - 10% af befolkningen er nu beskæftiget i landbruget, og 3% ejer 80% af de samlede landbrugsarealer. Som følge af sammenlægninger sløjfes mange læhegn og "vandhuller" til fordel for større ensartede markflader. Med dagens teknologi er den rentable markstørrelse på ca. 8 ha. Knaldgule raps- og sennepsmarker bliver sammen med svinestaldene de nye indslag i landskabet, medens kvæget forsvinder fra markerne i det østlige Danmark.

Planlovgivningen for by og land revideres og samordnes i midten af 70erne.

I 1972 bliver Danmark medlem af EF, (EU). Fra dette tidspunkt er dansk landbrugsøkonomi et europæisk anliggende. Halvdelen af EU's midler går til landbrugsstøtte. Frem til 80erne har en stigning og effektivisering af landbrugsproduktionen i sig selv været målet, set i et samfundsmæssigt perspektiv. Fra 1980erne har miljømæssige og politiske spørgsmål påvirket dette syn kraftigt, og landbruget står midt i en omlægningsperiode med braklægning, skovrejsning, naturgenopretning samt nye forsøgsafgrøder i en mere økologisk orienteret produktion i fremtiden ( 10% af landbruget er p.t. økologisk, hvilket måske kan blive landbrugets nye nicheproduktion på verdens eksportmarked. ) Vi står i en brydningstid, som for hundrede år siden, men uden et klart og optimistisk billede af en sund og rentabel fremtid.

Nye landskabstyper opstår. De dominerende er overgangszonerne mellem by og land, de store kommunikationslandskaber, energi-, råstof- og depotlandskaberne, samt fritidslandskaberne. Jordbrugslandskaberne ændrer karakter og naturområder opstår som genopretningsprojekter.

Den teknologiske udvikling på IT-området samt miljø- og energispørgsmål er de faktorer, der vil præge samfundsudviklingen, og dermed det bylandskabelige rum.

Motorvejsnettet er næsten færdigudbygget, og Danmark er forbundet med broer. Storebæltforbindelsen i 1996 og Øresundsforbindelsen i 2000 er afslutningen på det store broprojekt, der begyndte i 30erne.

Landbrugslandskabet er principielt det samme, skovene er sikret ved lov, men ved opkøb og forpagtning forfalder mange ubrugte landbrugsbygninger. På en 1/4 af Danmarks areal dyrkes byg, og markenhederne er store og rationelle.

Udviklingen er så småt ved at vende, takket være statslige reguleringer og tilskud fremprovokeret af grundvandsforureningen samt forbrugerønsker om sundere og bedre råvarer. En del naturgenopretningsprojekter får tilskud, - men der skal nye og andre metoder i brug for at forny landbruget som eksporterhverv. Vindmøllerne tegner sig stadig kraftigere i landskabsbilledet, og dominerer nu betonsilobyggeriet fra tresserne. I 2000 er landet dækket af ca.5.000 møller med 140 vindmølleparker, svarende til 4% af el-forbruget. Antallet forventes fordoblet i løbet af den kommende tiårsperiode, for at nå en elproduktion svarende til 15% af forbruget, og mindske CO2 emissionen. Ifølge Energiplan 21 skal store havmølleparker i løbet af 25 år sikre 50% af el-forbruget.

Biomasse indgår planerne for vedvarende energi. Hovedparten kommer fra de eksisterende skove og fra kornmarkernes halm. Dyrkning af biomasse som pil, poppel og elefantgræsser er på forsøgsstadiet.

________________________________________________

PS:

For at give en fornemmelse for det nuværende arealforbrug i Danmark, kan man angive følgende arealprocenter, der alle er cirkastørrelser: (DS94),

Opdyrkede marker, overvejende byg,............................................................................................................................. 64%

Skov, - i ca. 35.000 enheder,.................................................................................................................................................. 12%

(skovrejsningen vil i løbet af 25 år øge arealet med 8%)

Strandenge og vådområder,....................................................................................................................................................... 8%

Byer, veje og tekniske anlæg,................................................................................................................................................ 12%

Af det opdyrkede areal på 64% er halvdelen korn, hvoraf igen over 2/3 er byg. Bygmarkerne dækker således ca. 25% af det samlede Danmark. En femtedel af de dyrkede områder er græsarealer, svarende til skovenes eller byanlægenes arealforbrug, - (ca.12%).

Det må understreges, at der er tale om arealforbrug, hvilket langt fra er identisk med rumligt udtryk og oplevelse.

________________________________________________________________

Danske landskabsmalere (se især linkene længere nede på 'sitet'):

http://www.sitecenter.dk/henrik2405hs/danskelandskaberdetdanskelandskab/

Dansk landskabsfotografi

http://www.photography.dk/information/artikler/landskab.html

Verdensnaturfonden - fredede områder i Danmark

http://www.wwf.dk/ea000c

Det danske landskab og kommunalreformen:

http://www.arf.dk/Mandat/Kronikker/2003/EnStrukturDerForenerLandOgBy.htm

Narurnet dk (en del links er gamle og duer ikke)

http://www.naturnet.dk/index.asp?page=/links/links.asp?LinkGruppeID=10&GruppeTitel=Natur+

_________________________________________________________________

Til Steen Høyers sidste forelæsning om aktuelle tendenser i landskab og havekunst er der 3 papirer - det første er direkte her nedenfor - de to andre findes som links bagefter

_________________________________________________________________

Modernismens forståelse af "det naturlige udenfor" (skrevet Februar 1999)

Steen A.B. Høyer, Landskabsarkitekt, Professor KA

Kulturen er samfundets evne til at forstå sig selv (Kant). Denne samfundets selvopfattelse er central, fordi den spejler og udtrykker den måde vi danner, byer, landskaber, huse og haver.

Kultur som det menneskeskabte kan ses i forhold til sin modsætning, naturen og dens processer. Kernen er hvorledes kulturen opfatter sig selv i forhold til naturen, hvad enten den spiller en aktiv, dominerende rolle eller den er betragtet som noget underordnet. Afhængig af balancen kalder vi det noget forskelligt, så som - tro, ideologi, verdensbillede, natur- & kultursyn.

Modernismens århundrede kan karakteriseres som videnskabstroens århundrede, analysens, og dermed opløsningens århundrede - hvor helhedsopfattelsen forvandles til dele, objekt og fragment. (Collagen bliver i billedkunsten den vigtigste nyskabelse).

Tilsammen danner modernismen en optimistisk, demokratisk - teknologisk og materiel ideologi - hvor naturen optræder som ressource, i kontrast til kulturen og som rekreativ modpol til det bylivet teknologi. Modstilling og kontrast bliver nøglebegreber.

Bygningen som geometriske objekt er i centrum, men denne frie hvide fugl, som billede på den individuelle dynamik og frihed - den lander ikke i et buksbomparterre. Den lander frit i et åbent pastoralt landskab, æstetisk og rekreativt uden forstyrrende mindelser om arbejde og produktion. Uderummet er et bygningsrum uden tag - og bliver en del af objektet. Thomas Church, Geoffrey Jellicoe, Louis Barragan og C. Th. Sørensen er hovedaktørerne på modernismens havekunstscene.

Havekunsten i Danmark udvikler sig indskrevet i bygningens rum, som et "tillæg" - men orienteret mere mod plantematerialet. Det sker på baggrund af en homogen, traditionsbunden og social udvikling - i et stiliseret, geometrisk forenklet kulturlandskabs-forbillede - som et symbol - der bevarer plantematerialet - i bygningens have, eller i bebyggelsens demokratiske uderum.

Århus Universitet, og den vidensopfattelse det udtrykker, var overordentligt helstøbt, enkelt og klart arkitektonisk udtrykt, og dannede derfor forbillede for utallige bebyggelser. I et teknologisk og videnskabsorienteret samfund er det da også en oplagt, at det originale og forbilledlige netop må opstå i universitetsbyggerierne.

I 60erne fremkommer i USA en reaktion på masseproduktionens accelererende globale udvikling - miljø og landskabspåvirkning. R. Smitson fokuserer på den virkelighed som industrialiseringen har skabt i landskabet - og retter opmærksomheden mod den stigende forskelsudjævning - "entropien" i teoretisk forstand - og arbejder med projekter i ørken og industrilandskaber. Processen, udviklingen - nedbrydningen, og hermed økologien, bliver koderne. (Smitson, Long, Christo).

Men projekterne bliver langsomt opslugt i den store markedsmaskine og sågar integreret i den postmoderne reaktion, der primært dannes af de franske filosoffer i slutningen af 70erne. Det er tabet af modernismens ideologiske forbillede, som en stor forståelig fortælling, der opløses i et multiglobalt krydsfelt af ugennemskuelige sammenhænge. Tabet af kontrol og den relative viden sætter samtidig fokus på naturens komplekse medspil. (Eisenmann, Mirailles, f.eks.).

I dag ses kulturen som en integreret del af naturen, der er den omfattende og styrende proces. Videnskabsbilledet har ændret sig - fra det uendeligt strukturerende og horisontale net - til det afgrænsede og vertikale. Disse forhold sætter natur/kultur balancen i fokus.

Kulturlandskabet har mistet sin symbolværdi efter tabet af helhedsstrukturent. Tilbage står i Danmark fladens møde med vandet, lyset og blæsten på tværs af det urbane, fra kyst til kyst - hvor vi skal udvikle en respekt for, og en balance mellem, den stabile, langsomme vækst - og den dynamiske og hurtige konstruktion. En dobbelthed som resultat af kulturens eksistens på naturens betingelser.

Supplerende materiale af Steen Høyer:

Notat om rum, landskab & havekunst - landskabsarkitekturens stof

http://homepage.mac.com/bogronlund/Kursus-HK-notat02.pdf

Hæfte om havekunst (kompedium 16 sider)

http://homepage.mac.com/bogronlund/Kursus-HK-komp02.pdf

________________________________________________________________

KUNSTAKADEMIETS ARKITEKTSKOLE. INSTITUT 3. PROFESSOR JENS KVORNING . KURSUS 0.331

BYSTEMET

Ved at anvende begrebet bysystem – i stedet for eksempelvis De danske Byer – indikeres en bestemt synsvinkel, nemlig at byerne mest frugtbart kan betragtes som et sammenhængende system, både i den forstand at de reagerer nogenlunde ensartet på overordnede samfundsmæssige ændringer, og at ændringer i én del af systemet fremkalder ændringer i de andre dele. En anden vigtig dimension ved at betragte byerne på denne måde er, at processer, dynamik og forandringer kommer i centrum, som noget helt afgørende for at forstå og arbejde med byerne.

Formålet med kurset er således ikke primært at give en historisk viden, men at præsenterer nogle synsmåder og sammenhænge, der er vigtige for at forstå de byer I som arkitekter skal tage stilling til og foreslå ændringer i.

BOSÆTNING / INDTAGELSE AF LANDSKABET. BRONZEALDER-JERNALDER.

Den faste bosætning I det danske landskab sker gennem bronzealderen og jernalderen med forskellige op- og nedgangsperioder pga. klimaforandringer, folkevandringer og sygdomsepidemier. Det nuværende system af landsbyer stammer væsentligst fra tiden efter 500. Den tidlige bosætning krævede en balance mellem vand, dyrkningsegnede arealer, græsningsarealer og skov til brændsel og byggematerialer. Senere spejler bosætningen i højere grad frugtbarheden i dyrkningslandskabet – men også den har varieret over tid og med de tekniske hjælpemidler der var til rådighed.

BYDANNELSE: 900 – 1500

Det egyptiske tegn for by er et kryds med en cirkel omkring, som indikerer dobbeltheden af tilgængelighed og beskyttelse.

Tilgængeligheden knytter sig igen til baggrunden for byens opkomst, nemlig at der produceres et overskud i den primære landbrugsproduktion som kan udveksles med andre varer og giver mulighed en arbejdsdeling hvor produkter og ydelser som hidtil har været en del af den lokale produktion flyttes ind til byen som håndværk mm. Tilgængelighedsaspektet udpeger også beliggenheden, som et sted der knytter sig til allerede eksisterende eller potentielle transportruter. For de danske byer betyder det at kystbeliggenheden ved fjorden udgør det foretrukne berøringspunkt mellem to transportmuligheder.

Sikkerheden knytter sig dels til den generelle sikkerhed og dermed bygrundlæggelsesperiodens tidsfastsættelse. Det nordlige Europa havde praktisk talt været uden større bydannelser siden det romerske magtsystem brød sammen, og først da der opstod nye magtsystemer, som kunne sikre handelsudvekslingen, kom der igen gang i bydannelsen. Det sker i Danmark svagt fra omkring 900 og med den store bygrundlæggelsesperiode fra 1100 til 1300, hvor hovedparten af de danske købstæder er grundlagt.

KONSOLIDERING AF BYSYSTEMET 1500 – 1850

Bysystemet konsolideres frem til 1850 gennem en række privilegier, sikret af statsmagten, som beskytter byerne mod konkurrence fra erhverv placeret udenfor. Den afstand mellem købstæderne, der oprindeligt bl.a. havde at gøre med transportmulighederne blev også til en afstandszone hvorindenfor der ikke måtte lokaliseres aktiviteter som konkurrerede med byernes erhverv.

INDUSTRIALISMEN / INDUSTRIBYEN / STATIONSBYEN 1850 – 1940

Industrialismen sætter sig meget dobbelttydigt igennem. På den ene side sker der i den tidlige industrialiseringsperiode en meget jævn industrialisering knyttet til købstæderne. Næsten alle byerne får tobaksfabrik, spinderier, jernstøberi, bryggerier, større møllerier, slagterier, maskinfabrikker som betjente landbruget mm.

Men præcis samtidig indvarsler industrien en æra, hvor byerne ikke længere er afhængige af deres opland og den velstand der produceres der. Der indvarsles en uens ekspansion, afhængig af hvor stort et nationalt og senere internationalt marked de lokale industrier kan komme i kontakt med.

Forudsætningen for det er både den industrielle organisering af produktionen og opkomsten af nye og mere effektive transportformer – med jernbanen som den nationalt vigtige og dampskibstrafikken som den internationalt vigtige.

Som et aspekt af jernbanenettes udvikling på den ene side og ophævelsen af købstadsprivilegierne på den anden side, opstår der i den sidste halvdel af 1800-tallet og det første tiår af 1900-tallet en række nye bydannelser knyttet til jernbanerne – Stationsbyerne. De rummer lokale handelsfunktioner og meget ofte også mindre industrier og de industrialiserede dele af landbrugsproduktionen – mejerierne osv.

KULTURER / ØKONOMIER

De forklaringer der i det foregående er givet på bysystemets opkomst, fordeling og funktionsmåde er primært baseret på økonomiske og geografiske aspekter. Den hurtige industrialisering medfører imidlertid også nogle meget tydelige kulturelle forandringer som i den næste periode også bliver af betydning for lokaliseringen af den økonomiske aktivitet. Der opstår store forskelle mellem arbejder og lønarbejderkulturer i de større og største byer og mere traditionelle landbokulturer i landdistrikterne og i de mindre byer. Da nyindustrialiseringen sætter sig igennem efter anden verdenskrig bliver disse forskelle en væsentlig årsag til fordelingen af dele af den nye industri, fordi den arbejdskraft, som var bærere af landbo- og småbykulturerne blev opfattet som mere fleksible og mindre krævende and storbyernes organiserede arbejdere.

VELFÆRDSBYEN 1950 – 1980

Genopbygningen efter 2. verdenskrig handlede om at etablere velfærdsstaten og velfærdsbyen. Boligpolitikken blev en central del af denne politik, at skaffe gode og større boliger til alle blev et centralt politisk mål. Samtidig indledtes en ny økonomisk æra, baseret på masseforburg og massekonsum, med bilen og den mobilitet den medførte som en afgørende dimension.

Der indledtes en byekspansion, af et omfang der ikke var set tidligere. Arealforbruget pr. bolig blev voldsomt forøget, familiestørrelserne gik ned, og det tidspunkt hvor man stiftede selvstændig husstand blev rykker frem. Alt i alt betød det at byerne voksede arealmæssigt mange gange voldsommere end befolkningstallet og at der blev en større og større andel af de mest arealkrævende boligformer.

Provinsbyerne kom til at rumme de nye industrier, mens Københavns kommune mere og mere så sig placeret i en nedadgående spiral, som stedet hvor flere og flere af de dårligststillede blev koncentreret og de nye forstæder omkring København rummede dette moderne liv baseret på massekonsum.

Specialiseringen af bycentret til konsumområde og opbygningen af nye konsumcentre blev de mest markante forandringer i byernes indre struktur.

DEN POSTINDUSTRIELLE BY / DEN REGIONALE BY 1980 –

I slutningen af 70’erne brød efterkrigstidens højvækstperiode sammen og byggeaktiviteten i samfundet gik næsten i nul. Det der i samtiden blev opfattet som en ’normal’ om end særlig dyb økonomisk krise, har senere vist sig at være overgangen til en ny æra. Den lange industrielle periode, hvor det var den industrielle logik der satte både den økonomiske og kulturelle dagsorden blev afløst af en ny økonomi, hvor den industrielle logik ikke længere på samme måde sætter dagsordenen. Det er videnproduktion og højtudviklede serviceydelser der udgør den store motor i økonomien og det giver sig også udslag i nye arbejdsdelinger mellem byerne i det danske bysystem.

En række af de mindre provinsbyer, som modtog den moderne industri efter 2. verdenskrig er i dag konfronteret med problemer, som både knytter sig til udflytning af industri og vanskeligheder ved at tiltrække den højtuddannede arbejdskraft der er nødvendigt for at videreudvikle, omstille og forny industrien.

De store byer står som vindere i den forstand at det er her de vilkår som de højtuddannede går efter findes, og det er derfor også her de virksomheder, der udgør motorerne i den nye økonomi, lokaliserer sig.

Mobiliteten i de store byregioner er voldsomt forøget – både som et resultat af flere biler og andre transportmidler og som et resultat af ejendomsmarkedets udvikling. Bysystemet kan derfor ikke længere beskrives som et system af et antal forholdsvis velafgrænsede byer, men derimod som et system af nogle regionale byer, der i sig selv er bysystemer. København må i dag beskrives som en byregion, der dækker to trediedele af Sjælland, har indflydelse på den østlige del af Fyn og må ses sammen med Malmø og Skåne.

Tilsvarende kan man se en store regional by omkring trekantbyen Kolding-Vejle-Fredericia og sammenhængende byregioner med Århus og Ålborg som fortætningspunkterne i en stor regional by.

Vedrørende det danske bystem henvises også til følgende litteratur:

- Danmarks natur, bind 9, Det bebyggede Land; Politikens forlag 1975, side 68 til og med 130.

_____________________________________________________________________

Kunstakademiets arkitektskole. Institut 3. Professor Jens Kvorning. Kursus.0.331

URBANRESTRUKTURERING - RESTRUKTURERINGSSTRATEGIER

RESTRUKTURERING

Restrukturering anvendes i samfundsvidenskaberne som samlet begreb for de grundlæggende forandringsprocesser, der gennem de sidste 20 år – og med stigende hastighed – har omstruktureret de vestlige samfund fra en situation, hvor de var struktureret omkring en industriel logik, til en ny situation, der blot kan beskrives som postindustriel – en læggen den industrielle logik bag sig – eller kan beskrives som informationssamfund, videnssamfund eller netværkssamfund.

Der er to vigtige forandringsprocesser involveret i denne restrukturering – globaliseringen og deindustrialiseringen.

Globaliseringen som begreb for en ny fordeling af økonomisk aktivitet ud over kloden, efterfulgt af nye politiske, kulturelle og sociale struktureringer. Muliggjort af nye kommunikationsteknologier, der åbner for en udvidet global arbejdsdeling og forøget opsplitning af produktionsprocessen og som i visse sammenhænge skaber en global samtidighed, der muliggør nye former for finanstransaktioner og i et vist omfang frigør kapitalen for nationale tilhørsforhold.

Deindustrialiseringen som begreb for effekterne på de traditionelle industrisamfund af den nye globale fordeling af produktionen. Det der set med vestlige øjne er en deindustrialisering er set med globale øjne en ny global fordeling og indretning af produktionen. Deindustrialiseringen er i de vestlige samfund forbundet med radikale forandringer i både de sociale, kulturelle og politiske strukturer – bl.a. en forstærket social udstødning af de svageste grupper.

URBAN RESTRUKTURERING

Urban restrukturering anvendes her som begreb for den måde disse processer viser sig i byerne og de bymæssige forandringer de igangsætter og de nye dagsordener de producerer.

URBANE RESTRUKTURERINGSSTRATEGIER

Anvendes som samlebegreb for de forsøg der bliver gjort fra byernes side på at påvirke disse forandringsprocesser gennem nye typer af politikker og planer, der i et interaktivt spil med markedet forsøger

at tilpasse byerne til de nye vilkår.

NYE DAGSORDENER

De nye bymæssige vilkår er blevet udforsket med udgangspunkt i forskellige faglige positioner:

GLOBAL CITY / INNOVATIVE CITY.

Saskia Sassen har introduceret begrebet global city som betegnelse for de byer, der evner at indtage rollen som kontrolcentre for den globale økonomi. Forudsætningen for at en by kan indtage denne rolle er at den er i stand til at give rum for en række hyperkreative og meget dynamiske miljøer, der hele tiden formår at producere nye typer af højtudviklede serviceydelser, som støtter den globale arbejdsdeling. Hun ser det globale bysystem som en rangordning i byklasser, som i varierende grad evner at fungere som sådanne kontrolcentre. London, Tokyo, New York, Los Angeles, Frankfurt, Paris er blandt byerne i den øverste klasse. Under dem findes en gruppe af byerne som også indtager vigtige positioner i dette netværk af kontrolcentre og innovationscentre, men ikke med så stor betydning.

URBAN CULTURES / LANDSCAPES OF POWER

Sharon Zukin har gennem sine undersøgelser og publikationer gjort opmærksom på den stigende betydning kultur i bred forstand har for de urbane forandringsprocesser og byernes evne til at tilpasse sig nye vilkår.

INFORMAMTIONAL SOOCIETY / NETWORK SOCIETY

Manuel Castells har igennem 90’erne produceret et omfattende videnskabeligt værk som afdækker en række aspekter af den grundlæggende restrukturering i de vestlige byer – med hovedvægten på amerikanske byer. Hans beskrivelse af mere og mere omfattende netværksorganisering af både økonomiske og sociale aktiviteter og den betydning det har for byernes organisering og funktionsmåde har haft meget stor indflydelse på både debatscenen og på strategiformuleringerne.

RESTRUKTURERING KØBENHAVN

I den industrielle logiks periode var Københavns fornyelse knyttet til byvæksten og opbygningen af de nye forstæder, som udgjorde velfærdsbyen - det materialiserede velfærdssamfund. Da den industrielle vækstmotor gik ned i tempo i 70’erne og for alvor stoppede i 80’erne vendte interessen sig til dels mod det gamle centrum og havnen, men også mod den nye orientering og betydningsstruktur som forbindelsen til Sverige havde etableret. Samtidig med denne tilsyneladende orientering mod et historisk centrum er byen i stigende omfang kun forståelig som en regional by, der omfatter store dele af Sjælland, dele af Fyn og dele af Skåne.

RESTRUKTUREINGSSTRATEGI ØRESTADEN

Udviklingen af Ørestaden kan ses som et meget strategisk træk, der på en og samme tid forsøger at opfange den energi og nyorientering der er forbundet med etableringen af den internationale kommunikationsforbindelse og forsøger at forholde sig til en række nye dagsordener: Den vidensproducerende by i form af kombinationen af universitet og forskningsinstitutioner i den nordlige del, Businessparken og en form for Edge City og nyt konsumcenter i knudepunktet mellem Ørestaden og den internationale korridor og endelig nogle nye typer af boligbyer i kantzonen mellem natur og den gamle by.

RESTRUKTUREINGSPLAN ØRESTADEN

I Ørestadskonkurrencen fremkom et meget strategisk tænkt forslag udarbejdet af Blå Strek / Knut Eirik Dahl.

Planen angiver ingen byggede strukturer overhovedet, men indretter et landskab der kan modtage den nye by og give betydning til den nye by – den kombinerer det arkitektoniske og det strategiske udsagn.

RESTRUKTURERINGSSTRATEGI ROTTERDAM

Rotterdam som har opfattet sig selv som den mest moderne by i Europa måtte i slutningen af 80’erne erkende at den selvopfattelse byen byggede på – verdens største havn / den moderne industrielle by – ikke holdt længere. Havnen var ikke længere den índustrielt prægede arbejdsplads, men en højteknologisk, og byen virkede ikke tiltrækkende på de højtuddannede grupper man havde brug for at tiltrække. Med afsæt i den erkendelse blev der udarbejdet en restruktureringsstrategi som på samme tid skulle give byen et kulturelt image, forbinde dens forskellige dele på nye måder, opgradere konsumcentret, udnytte potentialet ved placeringen ved vandet og skabe plads for de nye service og videnserhverv.

RESTRUKTUREINGSSTRATEGI PARIS

Paris har siden slutningen af 70’erne arbejdet ud fra en overordnet restruktureringsstrategi som både arbejder med den regionale by og med forandringen af det historiske Paris – og her især nyanvendelse og reintegrering af gamle industriområder. Der er udviklet en meget succesfuld strateg, som anvender parken som det strategiske grundelement, som på samme tid tilbyder en brugskvalitet, et moderne offentligt rum, et nyt image, en værdiforøgelse og et fysisk strukturelement.

RESTRUKTUREINGSSTRATEGI AMIENS

Nedenfor domkirken I Amiens, omkring floden lå et gammelt industri- og arbejderkvarter som igennem efterkrigstiden havde mistet sin betydning og sin tiltrækning på både beboere og investorer. Efter i en periode at have arbejdet med en stor monumental plan gik man over til en meget mere strategisk tænkning og anvendte nye universitetsbygninger til at skabe ny aktivitet som så efterfølgende tiltrak private investorer. Gennem en behændig og arkitektonisk bevidst ageren i denne dobbelthed af offentlige investeringer og private er det lykkedes at vitaliserede dette kvarter og gøre det til et af de mest populære i Amiens.

RESTRUKTURERINGSSTRATEGI EMSCHER PARK

Ruhr-området, det største kompleks for tung industri I Europa, mistede gradvist sin industrielle betydning gennem 70’erne. I Slutningen af 80’erne gik man igang med at formulere en restruktureringsstrategi for området. Man lancerede navnet Emscher Park og signalerede dermed en ambition om at skabe en ny slags grøn by. Strategien blev formuleret som en ramme der skulle fremkalde enkeltprojekter. Kravet var at de projekter man ville støtte skulle forholde sig til den økologiske problemstilling, til at formulere et nyt økonomisk grundlag for regionen, til at give den en ny identitet, til omskoling af arbejdskraften og til nye energiformer. Med dette overordnede udgangspunkt – og uden nogen samlet fysisk-rumlig plan – er det lykkedes at etablere en række nye restruktureringspunkter i regionen, hvor nye typer af offentlige rum og nye typer af socialt liv viser sig.

Se også: Miljøministeriets 'Europæiske byer i en global era' 2002 med Kvorning, Zukin, m.fl.:

http://www.lpa.dk/Topmenuen/Publikationer/2002/era_rapport_2002_Dk.pdf

http://www.lpa.dk/Topmenuen/Publikationer/2003/europaeiske _byer.pdf

http://www.lpa.dk/Topmenuen/Publikationer/2002/era_charter_2002_DK.pdf

samt Center for Byplanlægning, KA

http://www.karch.dk/forskning/centre/cbp/forskning.html

_____________________________________________________________________

Lars Gemzøe - om byrum

Lars Gemzøe: Konferenceindlæg med samme disposition som forelæsningen:

http://www.scottisharchitecture.com/new-articles-00165.html

Litteratur:

Jan Gehl, m.fl.:

- Livet mellem husene - udeaktiviteter og udemiljøer, København : Arkitektens Forlag, 1996. (Udtræk på engelsk - læs her : http://www.rudi.net/bookshelf/classics/lifebetweenbuildings/index.shtml )

- Byens rum - byens liv (med Lars Gemzøe), København : Arkitektens Forlag og Kunstakademiets Forlag, 1996

- Nye byrum. Nye tendenser i international byrumsarkitektur (med Lars Gemzøe), København : Arkitektens Forlag, 2000. (Udtræk på engelsk - læs her:

http://www.rudi.net/bookshelf/books/new_city_spaces/index.shtml )

Anmeldelse: http://www.sentura.dk/nyebyrum.html

- Nærkontakt med huse. Byer til mennesker, Arkitekten 2004 (august) Nr.9 Side 6-21

- Byrum i København (med Lars Gemzøe), Arkitektur DK 1996 Nr.1 Side 1-53

Metropolis Mag: Interview med Jan Gehl om 'Pedestrian Cities':

http://www.metropolismag.com/html/content_0802/ped/index_b.html

http://www.metropolismag.com/html/content_0802/ped/

Jan Gehls arbejde og bibliografi beskrevet af Project for Public Spaces, New York:

http://www.pps.org/info/placemakingtools/placemakers/jgehl

Se også Center for Byrumsforskning, KA:

http://www.karch.dk/forskning/centre/cbf/center.asp

http://www.karch.dk/forskning/centre/cbf/forskning.html

http://www.karch.dk/forskning/centre/cbf/publikation.html

og Miljøministeriet:

http://www.lpa.dk/Topmenuen/Publikationer/2003/fremtidens_byrum.pdf

Jan Gehl Quality Consultants: http://www.gehlarchitects.dk/index.htm

Carfree Cities: http://carfree.com/

Walk 21: http://www.walk21.com/

___________________________________________________________________

Bo Grönlund - om urbanitet

0.331- Bo Grönlund 24.11.2004

Urbanitet som fænomen - oversigt over forelæsningen

1. Urban udvikling er ikke nødvendigvis det samme som udvikling af urbaniteten

2. Nogle modsætninger i byudviklingen og byforståelsen

3. Urbanitet som fænomen - nogle hovedaspekter af det urbane

4. Urbaniteten i forhold til mere generelle teoretisk-filosofiske positioner

5. Planlægge for urbanitet - kan man det ? Den hyggelige by, den trygge by og den spændende by.

6. Urbaniteten forudsætninger og samfundsudviklingen

7. Urbanitetens fasetilstande - om at tage temperaturen på urbaniteten

1. Urban udvikling er ikke nødvendigvis det samme som udvikling af urbaniteten

- Byer vokser og transformeres, bl.a. som konsekvens af globalisering

- Over 50% av alle mennesker bor i 'byer' i følge statistik, men store forskelle internt i 'byerne'

- Statistisk bor man i by, hvis der er mindre plads i 'byen' end 16.000 kvadratmeter pr. indbygger

- 'Offentlige' rum i forstæderne er ofte tomme det meste af tiden

2. Nogle modsætninger i byudviklingen og byforståelsen

- blandede byer / opdelte og segregerede byer

- neoliberal byudvikling / demokratisk forankring

- byen som udviklingsproces / byen som arkitektonisk form

- byen som handlingsrum / byen som billede og mere passiv oplevelse

- gradvise små forandringer / store nye bydele

- ny teknik, nye sociale former, vovede eksperimenter / sikre traditioner

- sublim dramatisk æstetik / skønhedens mere harmoniske æstetik

3. Urbanitet som fænomen - nogle hovedaspekter af det urbane

Ud fra filosoffen Henri Lefebvre kan der udtrækkes bl.a. følgende aspekter vedrørende det urbane:

- Møde

- Liv og Leg

- Forskel

- Værk

- Muligheder og uforudsigelighed

- Udveksling

- At bruge alle sanser - også i byens offentlige rum

4. Urbaniteten i forhold til generelle teoretisk-filosofiske positioner

- Kristendommen tog afstand fra byen, da den er fuld af 'synd'

- Oplysningsfilosofien leder til en forenklet funktionalistisk byforståelse

- Videnskab og filosofi manglede længe nogle grundlæggende forudsætninger for at forstå urbaniteten, bl.a. fordi flere aspekter af den blev betragtet som 'unyttige'

- De seneste årtier er der begyndt at komme nye muligheder for at forstå urbanitetens væsen: elementær socialitet, teorier om kompleksitet og kaos, spilteorier, nye teorier om rumlige netværker som kan bruges oprationelt, ny viden om hjerne, sanser og følelser, m.m.

5. Planlægge for urbanitet - kan man det ? Den hyggelige by, den trygge by og den spændende by.

- Hvis byen skal rumme bl.a. muligheder, forskelle og uforudsigelighed, kan man så planlægge den - eller taler vi her om en teoretisk selvmodsigelse og et uløseligt dilemma?

- Urbanitetstrekanten: den hyggelige by, den trygge by og den spændende by

- Vi har 'opskrifter' på den hyggelige by (bl.a. Jan Gehl og Lars Gemzøe) og den trygge by (bl.a. Bo Grönlund og Dansk Standard) - disse aspekter kan fungere sammen, hvis man vil...... - 'opskrifterne' er i hvert fald gennemtænkt så de ikke behøver at konflikte

- Det er den spændende by, der er det svære

6. Urbaniteten forudsætninger og samfundsudviklingen

a. Nogle faktorer som potentielt kan betyde højere grad af urbanitet:

- flere forskellige kulturer i den enkelte by (men også risiko for nyere og dybere skel)

- flere rejser til fremmede steder, dvs. mere 'turisme' (men også risiko for turistdominerede miljøer med mere overfladisk urbanitet)

- flere færdigheder for personlig at kunne håndtere urbane forskelle etc.

- nye teknologier giver flere kontaktmuligheder og flere koordineringsmuligheder for møder og andre handlinger

b. Nogle faktorer som trækker den anden vej er bl.a.

- At vi bliver rigere og bruger mere plads - det betyder ofte byspredning

- At vi får flere og mere specialiserede interesser og nye teknologiske muligheder og nye medier, der konkurrerer med det offentlige rum om tidsforbrug og opmærksomhed

- At livet bliver institutionaliseret - ikke mindst for børn og unge

7. Urbanitetens fasetilstande

- om at tage temperaturen på urbaniteten

- Det urbane med Danmarks Statistiks målestok er kun lidt brugbart

- Bebyggelsesprocenter har kun lidt at gøre med urbaniteten (men dog noget)

- Flere præcise målestokke behøves, for at kunne forstå, beskrive og planlægge byer i relation til urbanitet (selv om alle målestokke 'reducerer' virkligheden)

- Måske findes der kvantitetsgrader af urbanitet med kvalitative forskelle mellem - ligesom vand af forskellig temperatur har forskellige 'fasetilstande' som is, vand og damp.

- Urbanitetens fasetilstande kunne være: a) simpel urbanitet - 3 personer/100 meter, b) urban centralitet - mindst 1000 hændelser i timen, c) trængsel - mindre end 4m2/person. Dette gælder 'byen af mennesker' og for urban centralitet også 'byen af værker'

Mere om urbanitet findes på hjemmesiden: http://bo.gronlund.homepage.dk/

se f. eks: http://homepage.mac.com/bogronlund/posterSSS4.pdf og

http://hjem.get2net.dk/gronlund/3_314_Eng_v3_march2002.htm