0.331- Bo Grönlund 24.11.2004

Stikord fra overheads til forelæsning 'Urbanitet som fænomen'

på kursus 0.331 "Byen og landskabet - tidslighed og stedslighed"

på Kunstakademiets Arkitektskole i København, november 2004

Mere om kurset findes på http://homepage.mac.com/bogronlund/0331hjem.htm

______________________________________________

Urbanitet som fænomen

1. Urban udvikling er ikke nødvendigvis det samme som udvikling af urbaniteten

2. Nogle modsætninger i byudviklingen og byforståelsen

3. Urbanitet som fænomen - nogle hovedaspekter af det urbane

4. Urbaniteten i forhold til mere generelle teoretisk-filosofiske positioner

5. Planlægge for urbanitet - kan man det ? Den hyggelige by, den trygge by og den spændende by.

6. Urbaniteten forudsætninger og samfundsudviklingen

7. Urbanitetens fasetilstande - om at tage temperaturen på urbaniteten

______________________________________________

1. Urban udvikling er ikke nødvendigvis det samme som udvikling af urbaniteten

- Byer vokser og transformeres, bl.a. som konsekvens af globalisering

- Over 50% i 'byer' i følge statistik, men store forskelle internt i 'byerne'

- Statistisk bor man i by, hvis der er mindre plads i 'byen' end 16.000 kvadratmeter pr. indbygger

- 'Offentlige' rum i forstæderne er der ofte tomme det meste af tiden

______________________________________________

2. Nogle modsætninger i byudviklingen og byforståelsen

- blandede byer / opdelte og segregerede byer

- neoliberal byudvikling / demokratisk forankring

- byen som udviklingsproces / byen som arkitektonisk form

- byen som handlingsrum / byen som billede og mere passiv oplevelse

- gradvise små forandringer / store nye bydele

- ny teknik, nye sociale former, vovede eksperimenter / sikre traditioner

- sublim dramatisk æstetik / skønhedens mere harmoniske æstetik

______________________________________________

3. Urbanitet som fænomen - nogle hovedaspekter af det urbane

Ud fra filosoffen Henri Lefebvre kan der udtrækkes bl.a. følgdende aspekter vedrørende det urbane:

- Møde

- Liv og Leg

- Forskel

- Værk

- Muligheder og uforudsigelighed

- Udveksling

- At bruge alle sanser - også i byens offentlige rum

______________________________________________

4. Urbaniteten i forhold til generelle teoretisk-filosofiske positioner

- Kristendommen tog afstand fra byen

- Oplysningsfilosofien leder til en forenklet funktionalistisk byforståelse

- Videnskab og filosofi manglede længe nogle grundlæggende forudsætninger for at forstå urbaniteten

- De seneste årtier er der begyndt at komme nye muligheder for at forstå urbanitetens væsen: elementær socialitet, teorier om kompleksitet og kaos, spilteorier, nye teorier om rumlige nætverker som kan bruges oprationelt, ny viden om hjerne, sanser og følelser, m.m.

______________________________________________

5. Planlægge for urbanitet - kan man det ? Den hyggelige by, den trygge by og den spændende by.

- Hvis byen skal rumme bl.a. muligheder, forskelle og uforudsigelighed, kan man så planlægge den - eller taler vi her om en teoretisk selvmodsigelse og et uløseligt dilemma?

- Urbanitetstrekanten: den hyggelige by, den trygge by og den spændende by

- Vi har 'opskrifter' på den hyggelige by (bl.a. Jan Gehl og Lars Gemzøe) og den trygge by (bl.a. Bo Grönlund og Dansk Standard) - disse aspekter kan fungere sammen, hvis man vil...... - 'opskrifterne' er i hvert fald gennemtænkt så så de ikke behøver at konflikte

- Det er den spændede by der er det svære

______________________________________________

6. Urbaniteten forudsætninger og samfundsudviklingen

a. Nogle faktorer som potentielt kan betyde højere grad af urbanitet:

- flere forskellige kulturer i den enkelte by (men også risiko for nyere og dybere skel)

- flere rejser til fremmede steder, dvs. mere 'turisme' (men også risiko for turistdominerede miljøer med mere overfladisk urbaniet)

- flere færdigheder for personlig at kunne håndtere urbane forskelle etc.

- nye teknologier giver flere kontaktmuligheder og flere koordineringsmuligheder for møder og andre handlinger

______________________________________________

b. Nogle faktorer som trækker den anden vej er bl.a.

- At vi bliver rigere og brugere mere plads - det betyder ofte byspredning

- At vi får flere og mere specialiserede interesser og nye teknologiske muligheder og nye medier, der konkurrerer med det offentlige rum om tidsforbrug og opmærksomhed

- At livet bliver institutionaliseret - ikke mindst for børn og unge

______________________________________________

7. Urbanitetens fasetilstande

- om at tage temperaturen på urbaniteten

- Det urbane med Danmarks Statitiks målestok er kun lidt brugbart

- Bebyggelsesprocenter har kun lidt at gøre med urbaniteten

- Flere præcise målestokke behøves, for at kunne forstå, beskrive og planlægge byer i relation til urbanitet (selv om det også 'reducererer')

- Måske findes der kvantitetsgrader af urbanitet med kvalitative forskellle mellem - ligesom vand af forskellig temperatur har forskellige 'fasetilstande' som is, vand og damp.

- Urbanitetens fasetilstande kunne være: a) simpel urbanitet - 3 personer/100 meter, b) urban centralitet - mindst 100 hændelser i timen, c) trængsel - mindre end 4m2/person. Dette gælder nok både 'byen af mennesker' og 'byen af værker'

______________________________________________

Mere om urbanitet findes på hjemmesiden: http://bo.gronlund.homepage.dk/

se f.eks følgende tekster på engelsk:

http://homepage.mac.com/bogronlund/posterSSS4.pdf

http://hjem.get2net.dk_314_Eng_v3_march2002.htm/

http://homepage.mac.com/bogronlund/BGWalk21paperv7.htm

(word.doc version af samme med bedre formatterede tabeller:

http://homepage.mac.com/bogronlund/BGWalk21paperv7.doc )

Powerpoint præsentation:

http://homepage.mac.com/bogronlund/Gronlund_Zero_Sum.ppt

samt i afsnittene om 'stadsbyggnad och urbanitet' i den svenske artikel:

http://hjem.get2net.dk/gronlund/Radsla_urbanitet_u_Sumpan.pdf