Bag om dyreholdet 2009

Her kan du læse lidt om mig samt om mine tanker og planer for dyreholdet i 2009

Lidt om mig:
Jeg hedder Anna, er født i 1979, og bosat i København. Til hverdag arbejder jeg som talehørepædagog på et PPR-kontor.
Siden jeg var 7 år gammel har jeg haft kæledyr, og har efterhånden prøvet lidt af hvert, bl.a. guldhamstere, marsvin, kaniner, ørkenrotter, dværghamstere og forskellige fuglearter.

Marsvin:
Jeg har haft marsvin af to omgange, første gang fra 1989/90-1997 og så igen fra 2001. Min bestand af marsvin er lige nu på 15 stk.
Fra 2002-2008 har jeg opdrættet kæledyrs marsvin under opdrætternavnet "la Cour", men er nu stoppet med avlen, og da jeg gerne vil ned i antal, så går de resterende marsvin bare og hygger og nyder livet som forkælede pensionister:) Alderspræsidenterne i bestanden er to hunner på 8 og 7,8 år (begge født i 2001, hhv. sommer og efterår), mens de yngste blev 1 år i 2009.



Alderspræsidenterne: Merian & Emma

Ørkenrotter:
Jeg fik mine første ørkenrotter i 2006 efter lange overvejelser, men jeg var faldet pladask for de små ekstremt nysgerrige væsner. Jeg har nu 9 bure med ørkenrotter, deriblandt også avlsgrupper, så jeg har jævnligt unger til salg - i mange forskellige farver.


Min gamle avlsgruppe Kit Kat & Yankie med tre af deres unger

Kaniner:
I foråret 1999 købte jeg mine to første kaniner, og jeg har sidan da holdt kaniner. I skrivende stund har jeg to dværgvæddere Sortavar & Sølver, samt lagt billet ind på en tredje, en skøn lille hermelin rex. Jeg er medlem af Kaninavler Foreningen, og har planer om at avle en smule med kaniner, de to racer, som jeg er faldet for er dværgvædderen og hermelin rex; kan også være jeg vil prøve at udstille - men nu må vi se, hvad der sker i løbet af året.


Sølver som måske bliver mor i løbet af 2009

Fugle:
Min første fugl var en kanariefugl, som hed Tophat, derefter fik jeg en undulat og siden da er fuglebestanden og interessen vokset. Jeg har i dag 13 undulater, hvoraf 3 af dem bor hos mine forældre (min far holder nemlig også fugle), samt 2 splendid, 4 gouldsamadiner og 4 sivastrilder. Alle arterne får mulighed for at yngle, men det er ikke alle der griber chancen:) I 2009 håber jeg på at få unger med mit splendid par, samt småfuglene. Jeg har også planer om at give krumnæbbene en ny bolig, i form af en ny voliere, så der bliver lidt mere flyveplads.
Her på sitet inkluderer siderne med fuglene også min fars fugle.


Undulaten Villads samt mine gouldsamadiner


Nogle af parakitterne: Normalfarvet Bourkes, samt mine to splendid (William & Freya)